23948sdkhjf

Lidl giver 1.040 familier overskudsmad

Lidl lancerer initiativet Pinseoverskud, som giver 1.040 familier på overførselsindkomst mulighed for at få udleveret en pakke med dato-madvarer.
I påsken indgik Lidl et samarbejde med Dansk Folkehjælp og Stop Spild Af Mad om at dele dato-varer ud til 100 socialt udsatte familier i Aarhus.

Succesen i Aarhus bliver nu fulgt op af det lands-dækkende initiativ, Pinseoverskud, som giver 1.040 trængende familier pakker med fersk- og kolo-nialvarer i 104 af Lidl´s 107 butikker.

Det skriver kæden i en pressemeddelelse.

Uddelingen sker Pinselørdag den 3. juni 2017.

For at komme i betragtning til at modtage en pakke med dato-madvarer skulle potentielle familier i sidste uge anmode om at få tildelt maden online hos Dansk Folkehjælp.

Der gik blot 10 timer fra Dansk Folkehjælp havde orienteret familierne, til der var fundet 10 familier til hver Lidl-butik. Modtagerne er enlige forsørgere på overførselsindkomst.

Tina Kaysen, der er CSR-ansvarlig i Lidl Danmark, siger:

- I Lidl har vi stort fokus på at reducere madspild - både i vores butikker og hjemme hos vores kunder. Derfor giver det god mening i for-bindelse med pinsens helligdage at indgå i et samarbejde med Dansk Folkehjælp om at donere overskudsvarer til glæde for trængte familier. Vi testede det af i påsken i vores butikker i Aarhus, hvilket var en stor succes, og vi ser nu frem til at kunne udrulle donationen til hele landet til pinse og dermed gøre en forskel for 1.040 trængte familier.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062